andersbp.dk


Velkommen til min hjemmeside


 
Et lille billede af mig...Mit navn er Anders Bjerg Pedersen, jeg er 36 år gammel og er cand.scient. i datalogi fra Københavns Universitet. Jeg bor i Silkeborg sammen med min kone Susanne og vores to børn Esther og Kaj.

Til daglig arbejder jeg som afdelingsleder hos Bankdata i Silkeborg, hvor jeg har ansvaret for tre Scrum-teams med i alt 24 medarbejdere, udover forskellige ledelsesmæssige opgaver af både teknisk, metodisk og kundevendt karakter. Bankdata beskæftiger sig med alle aspekter af forretningsrettet IT for 9 små og mellemstore danske banker Mere spændende bliver det ikke!

Denne hjemmeside er primært tænkt som et hygge-projekt, men er efterhånden fyldt godt op med indhold, blandt andet en masse billeder, mit CV, en masse information om mig selv samt en eksperimentel blog. Og ikke at forglemme min ønskeseddel (hvis nogen skulle være så flinke at give mig gaver...). Du kan også finde et stort udvalg af opgaver og projekter fra min studietid under Studier.

Så velkommen til min lille verden og husk at holde nogen i hånden, når du bevæger dig rundt! :-)


Seneste nytnews

Hjemmesiden er i gang med en større omorganisering og redesign, og fremstår nu i moderigtige orange nuancer :-) Billedgalleriet er omskrevet fra bunden og lavet mere lækkert med flere features, og siden er nu generelt lidt mere "stram". I må lige bære over med de par hængepartier, der stadig er rundt omkring...
Bloggen er nu også endelig skrevet om og tilpasset det nye design - og der er ligefrem kommet et nyt indlæg på den!