Jeg besluttede mig for at begynde at skrive de her indlæg, fordi de fleste starter med at stille spørgsmålet: ”Hvad så, er det fedt at være på barsel?” Jeg har ofte lidt svært ved at afkode, om det mon er sagt med slet skjult medlidenhed i stemmen, ren interesse i at høre, hvad fa’en man egentlig får tiden til at gå med, eller måske endda misundelse over den fantastiske mulighed og oplevelse, som det i virkeligheden er. Så til alle jer spørgelystne mennesker: svarene kommer her! Jeg skal nok prøve at lade være med at gå alt for meget i detaljer med afkommets afføring og/eller hvorvidt ting kan blendes. Og jeg skal også nok lade være med at skrive lige så ofte og politisk som ham her. Men med et par ugers mellemrum kommer der nok lidt nyt.

Indledningsvist skal jeg lige starte med at slå fast, at jeg altså har både glædet mig til og også lidt frygtet at skulle på barsel. For det første har jeg jo sjovt nok aldrig prøvet det før, og Esther (på snart 10 måneder) har en evne til stramt at styre slagets gang som en anden høj-aristokratisk britisk husholderske, der lige har fundet en muselort i køkkenet. Hun er ekstremt svær at få til at sove, hun er voldsomt afhængig af babs (fars pige!), og så har hun en ganske stærk vilje. Så der var ligesom lagt i ovnen til en stram start på de 10 uger, hvor jeg skal være selv med hende. Det meste af tiden er hun dog et skønt, kært og meget glad barn, og det gør jo, at alt besværet straks træder i baggrunden igen.

For at det ikke skal være løgn, så syntes betskiden også, at hun skulle lægge sig syg, dagen inden mor skulle starte på arbejde igen.Forældrene (nu meget lig statister fra The Walking Dead) stårop ca. hver eller hver anden time om natten, masser af babs og samtlige ninja-tricks fra bøgerne for at få hende til at sove igen, altsammen krydret med større eller mindre bekymringer om, ”hvordan den barsel dog ikke kommer til at gå”. Men ved I hvad: indtil videre er det faktisk gået ganske pænt. Også selvom tragedien indtraf på vej hjem fra påskeferien på Tenerife: vi glemte Gok-bogen på flyveren!!!

Min egen største bekymring ved at skulle have hende selv var, om hun mon ville spise og drikke nok, når hun nu pludseligt blev frataget sin yndlingbeskæftigelse over alt på jorden: at tage sig en velskænket, lun omgang mælk fra andelsmejeriet (altså det kalder jeg ikke Sus til daglig, bare så vi lige har det på det rene!). Hun bliver stadig ammet morgen og sen eftermiddag/aften/nat, men af uvisse årsager og til mit store held vil hun indtil videre for det meste gerne spise en del om dagen, når jeg er selv med hende. Det er dog ganske svært at vurdere, hvad ”en del” vil sige for en lille klump på 8 kilo, der udtrykker sig ganske klart med et ”da”, når hun er sulten og et ”da”, når hun er mæt. Nåh ja, og hvis hun keder sig, så brokker hun sig højlydt med et ”da!”. (Det fedeste er en 10-minutters seance, hvor vi laver call-and-response med ”da”. Joh joh…) For tiden døjer vi dog desuden også med forstoppelse, så appetitten er på et lavpunkt, og Esther kan levere modellervoks nok til indtil flere (omend mærkelige) nyfortolkninger af ler-scenen fra filmen ”Ghost”.

Agurkestænger er THE shit! Heldigvis er de jo så også ekstremt mættende...

Og hvad laver man så sådan en hel dag? De fleste tænker nok: ”Hmm…så ville jeg få ordnet en masse ting i hjemmet, læst en god bog, mens hun sover, overraske kæresten med en god middag, når hun kommer træt hjem fra arbejde, og i det hele taget bare nyde livet”. NOOOT!!! Jeg havde nu heller ikke regnet med et skønmaleri og overflodsagtige mængder af tid til at hyggekode, men hold da op, hvor man bare er på hele tiden. Esther sover for det meste kun 45 minutter af gangen, så det er lidt som om, hun snyde-sover og ligger og venter på, man sniger sig ud, for derefter at brokke sig højlydt! Hun er åbenbart også inde i den såkaldte ”separationsfase”, så man kan knap nok gå på toilet uden at skulle have hende med. Ja, mænd kan sagtens multitaske, når det kommer til SPH (Synkroniseret Pølsning og Højtlæsning). Ellers går resten af tiden med at få hende til at spise og drikke, ture i klapvognen, rygbæer, grineflip, bleskift, leg, sang, flyveture og alt mulig andet, inden mor melder sin ankomst. Apropos sang, så er Esther helt vild med Lars Lilholt - hun bliver i hvert fald ved med at synge hans omkvæd (”nananana”, ”jajajaja” og ”åhuwåhuwåhu”, bare for at nævne et par klassikere).

Et personligt højdepunkt er den daglige gåtur rundt på Nørrebronx. Når det er godt vejr, smækker vi begge et par solbriller på, og så er der ikke et øje tørt. Seriøst, hvis man var singlefar eller af en eller anden grund havde lånt en andens baby, ville man kunne score på stedet med en cute baby med solbriller. Samtlige bedsteforældre, mødre, homoseksuelle (sorry, men det passer) og alkoholikere i parken svømmer helt hen, når den pavestolte far vandrer forbi med modellos-babyen. Specielt når far en sjælden gang imellem står i kø til sin Hansen-isvaffel på Stefansgade, får man nærmest tilråb af forbipasserende, benovede nørrebrogensere.

Charmetrolden klar til gåtur i parken. Man skal ikke gå ned på udstyr!

Men mon ikke det må være nok her første gang - man skulle jo nødigt skræmme for mange læsere væk! Stay tuned, når barsels-sagaen fortsætter, og smid i mellemtiden en kommentar, f.eks. med dit yndlings-Lilholt-omkvæd, opmuntrende ord eller tilbud om pasning (kom nu…you know you want to!).

Top 10 over ting, som jeg har indset, efter jeg er gået på barsel:

• ”Åh Abe” er faktisk noget, selv voksne kan holde ud at lytte til
• Jeg glæder mig nu altid lidt til, at jeg skal høre ovenstående igen…
• Lad være med at give dit barn flyveture i lokaler med lavthængende lamper med Le Klint-skærme
• Ens eget barns lort lugter mindst lige så grufuldt som alle andres børns!
• ”Dada” betyder ikke nødvendigvis far (men jeg lever i troen)
• Det er ufatteligt, hvad man kan holde til med ufattelig lidt nattesøvn
• Skyr-boller smager faktisk okay…damn, det sagde jeg bare ikke!!!
• Opfinderen af vådservietten bør have en Nobel-pris! (hvad man ikke kan finde på Wikipedia)
• Det er faktisk muligt at lave velsmagende mad helt uden salt (”vel-” i betydningen ”intet-”)
• Folk havde nogle meget federe arbejdstitler i gamle dage, f.eks. rodemester, farvefabriqeur, dispagheur, ritmester og generallieutenantinde (vi er godt underholdt på sådan en Assistens-kirkegårdstur)

Din email-adresse vil ikke blive vist.