| Visninger: 2568 | Retur til forsiden |
Sweet Home Copenhagen
| Skrevet af Anders, 26. februar 2009, klokken 17:09 | Emne: Rejse |
Jeg er nødt til lige at starte med at proklamere følgende: en BigMac - 9 kroner. En dåsecola - 3 kroner. I'm in heaven! Nogle ting (læs: de helt rigtige ting) er bare frygteligt billige herovre, og man kunne nemt æde sig fed i junk food og cola, men vi har nu holdt os nogenlunde på måtten indtil videre.
Siden i mandags har vi været her i Chimaltenango, hvor Susanne er kommet i gang med sit projekt hos Mujeres En Acción (Women in Action); et canadisk støttet projekt, der hjælper rurale (fortrinsvis) kvinder med uddannelse og eventuelt finansiel støtte til at drive selvstændige erhverv. Jeg har været med derude hver dag, og det er nogle rigtig søde mennesker, som blev rigtig glade, da de hørte, jeg læste datalogi. For så kunne jeg jo lige hjælpe dem med alt muligt...på spansk... Chimaltenango er en støvet, travl og ikke specielt spændende by. Der drøner tuk-tuk'er rundt over det hele, der er et hav af småforretninger og madboder, og Susanne mener, at det er det "rigtige" Guatemala. Så det kan jeg nu også sætte kryds ved at have set.
Projektet fandt også med det samme en familie til os (chefens søster søreme), som vi bor hos lige nu. Også de er utrolig søde, har en masse børn, laver god solid mad og har en hund, der hedder "Bobby". Hvad mere kunne man ønske sig? Susanne skal bo hos dem i en 4 ugers tid, mens det for mit vedkommende bliver en kort fornøjelse, da vi slutter mit ophold med en dejlig weekend på stranden i Monterico (hvis vi ellers får fundet ud af, hvordan man kommer derned). Jeg synes, det er en helt fair måde at runde af på! :-)
Ellers går jeg sådan set bare og venter på at skulle hjem på mandag. Den her måned er gået utrolig hurtigt, og jeg er både glad og trist ved at skulle hjem; på den ene side glæder jeg mig til at få dansk mad igen, sove i min egen seng og hygge med familien og vennerne; på den anden side gider jeg ikke hjem til slud, regn og kulde, arbejde og skrive en frygtelig masse i marts måned eller skulle have hele hytten for mig selv de næste 3 måneder. Men det har jeg jo prøvet før ;-)
Så nu kan I godt snart finde Cocio'erne, de gule snackchips og løbeskoene frem igen. Jeg dumper ned i lille Danmark igen på tirsdag.
KH
Anders
PS: Jeg har på nuværende tidspunkt tabt hele to tånegle (et udestående fra mit marathon i november).
Siden i mandags har vi været her i Chimaltenango, hvor Susanne er kommet i gang med sit projekt hos Mujeres En Acción (Women in Action); et canadisk støttet projekt, der hjælper rurale (fortrinsvis) kvinder med uddannelse og eventuelt finansiel støtte til at drive selvstændige erhverv. Jeg har været med derude hver dag, og det er nogle rigtig søde mennesker, som blev rigtig glade, da de hørte, jeg læste datalogi. For så kunne jeg jo lige hjælpe dem med alt muligt...på spansk... Chimaltenango er en støvet, travl og ikke specielt spændende by. Der drøner tuk-tuk'er rundt over det hele, der er et hav af småforretninger og madboder, og Susanne mener, at det er det "rigtige" Guatemala. Så det kan jeg nu også sætte kryds ved at have set.
Projektet fandt også med det samme en familie til os (chefens søster søreme), som vi bor hos lige nu. Også de er utrolig søde, har en masse børn, laver god solid mad og har en hund, der hedder "Bobby". Hvad mere kunne man ønske sig? Susanne skal bo hos dem i en 4 ugers tid, mens det for mit vedkommende bliver en kort fornøjelse, da vi slutter mit ophold med en dejlig weekend på stranden i Monterico (hvis vi ellers får fundet ud af, hvordan man kommer derned). Jeg synes, det er en helt fair måde at runde af på! :-)
Ellers går jeg sådan set bare og venter på at skulle hjem på mandag. Den her måned er gået utrolig hurtigt, og jeg er både glad og trist ved at skulle hjem; på den ene side glæder jeg mig til at få dansk mad igen, sove i min egen seng og hygge med familien og vennerne; på den anden side gider jeg ikke hjem til slud, regn og kulde, arbejde og skrive en frygtelig masse i marts måned eller skulle have hele hytten for mig selv de næste 3 måneder. Men det har jeg jo prøvet før ;-)
Så nu kan I godt snart finde Cocio'erne, de gule snackchips og løbeskoene frem igen. Jeg dumper ned i lille Danmark igen på tirsdag.
KH
Anders
PS: Jeg har på nuværende tidspunkt tabt hele to tånegle (et udestående fra mit marathon i november).
Skriv en kommentar
Din email-adresse vil ikke blive vist.
Sidst opdateret: 15. september 2019