Warning: Use of undefined constant da_DK - assumed 'da_DK' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/9/7/5/andersbp.dk/httpd.www/blog/showpost.php on line 3 Warning: session_start(): Cannot start session when headers already sent in /customers/9/7/5/andersbp.dk/httpd.www/blog/showpost.php on line 4 Exit Miami - Blog - andersbp.dk
andersbp.dk

Visninger: 1465 | Retur til forsiden


Exit Miami


Skrevet af Anders, 10. februar 2009, klokken 00:32 Emne: Rejse

Da vi nu trods alt er kommet til the U, S of A, må vi jo hellere lige beskrive dette lidt nærmere. Ellers måske skulle vi bare starte fra begyndelsen: vores fly blev aflyst. Jo jo, snestorm i London gjorde, at vi stod i Kastrup klokken prut og skulle finde en anden forbindelse til Miami. Det gjorde de så, men da vi nåede til Newark (en af New Yorks flere lufthavne) og havde tilbragt ca. 45 minutter i immigration med at få taget både billeder og fingeraftryk af diverse legemsdele, var der åbenbart tilstrækkeligt med problemer med vores billet, til at vi spænede ud til flyveren og hoppede på præcis 1 minut, inden den lettede.

Nå, men vi bor på et udmærket hostel på South Beach i Miami, 2 blocks fra Ocean Drive. Ikke værst, slet ikke værst... Miami er for mig lidt som at gå igennem en typisk amerikansk film: gule taxier, store biler, masser af fede mennesker (og de er virkelig fede!), overdrevet meget politi i gaderne og den for Miami så berømte, men i mine øjne forfærdelige, Art Deco-stil. I det hele taget er der så mange indtryk, at man hele tiden vender hovedet for at få det hele med. At der så ovenikøbet er et par og tyve grader og en af verdens lækreste strande, tæller jo også med i vurderingen :-)

Grunden til at besøge Miami (udover at ligge på stranden) er dog nok mere omegnene. Vi har ikke nået så meget på de to og en halv dag, vi har været her, men en tur til the Everglades blev det da til. Den bød på behagelig lang, frygtelig over-airconditioneret bustur med "jeg forstår lige knap halvdelen af, hvad du siger" spansk-amerikansk guide, der kørte os til "Gator Boat Tours". Et meget turistet sted, hvor vi havde ca. to timer til en faktisk super fed tur i hover boat ud over the Everglades, efterfulgt af en knap så fed 10-minutters demonstration af "alligator wrestling": et lettere dyremishandlende show bestående af en meget udadvendt showman, Dan, der viste os, hvordan man mishandler og irriterer en kæmpe alligator mest muligt. Og så kunne man ellers lægge "tips" bagefter. Han var som taget ud af Pirates of the Caribbean 4: Curse of the Annoyed Gator: skægget, grimme tænder og en sand overflod af r'er og dårlige jokes. Spændende...men fed bådtur...arrrrrr...!

For at afslutte dagen tog vi til downtown Miami, hvor Sus fik købt et kamera til den videre færd. I morgen middag flyver vi så videre til Guatemala City og direkte videre til Antigua. Glæder mig virkelig til at komme til at opleve en kultur, som jeg aldrig før haft stiftet bekendtskab med. Når det så er sagt, så kunne jeg sagtens bruge meget mere tid i USA. Jeg talte med en englænder, der havde rejst USA tyndt siden september, og det lød alt for spændende! Jeg er nødt til at vende tilbage på et tidspunk!

Ikke mere USA herfra nu. Vi vi lade op til endnu en rejse i morgen. Hyg jer hjemme i det kolde nord!

KH
Anders



Kommentarer (1)

person mor
5. februar 2009, klokken 17:50
Kære Anders! Det lyder spændende. Forhåbentlig går turen til Guatemala mere smertefrit! Vi glæder os til at høre om det også. Far slider med Karens bejdsede døre. Det kommer til at tage LANG tid, inden de er blevet hvide! Nu skal vi også til at være lidt kulturelle. Alt vel i Ørholmgade og på Frederiksvej. Kærlig hilsen til jer begge to fra Karen, far og mor.

Skriv en kommentar

Din email-adresse vil ikke blive vist.



Husk at klikke af her: *



Til toppen